L. Ron Hubbards skærf, da han var drengespejder, viser 21 fortjenestmærker, optjent i en halvfems-
dages periode.

Amerikansk spejderaktivitet var i sine velmagtsdage, da Hubbard først iførte sig tørklæde, kaki og Montana hat i 1923 med Tacoma, Washingtons Troop 31 Black Eagle Patrol. Udover de traditionelle kompetencer, urskovsoverlevelse og skovviden optjente han snart mærker for brandbekæmpelse, snedkeri, sikkerhed ved vandet og navigation.

Alligevel skriver han, ”Der hvor jeg sandsynligvis lærte mest var hos drengespejderne i Washington, DC,” hvor han landede i slutningen af 1923, ved sin fars udstationering i flådedepartementet. Hvis adskillelsen fra hans Black Eagle Patrol havde været smertefuld, kunne han ikke have været mere tilfreds med sin nye Troop 10, og ville især give sin påskønnelse over for ”en lang række statstjenestemænd ... der omhyggeligt lærte dem om arbejde med et duelighedstegn.”

Trods disse ord blev spejdermærker ikke uddelt tilfældigt. Inkluderet heri var den anstrengende test for hans personlige sundhedsmærke, prøvelserne for mærket som livredder i næsten iskoldt vand, og mange flere prøvelser for mod og dygtighed over for kompromisløse censorer.

Udholdenhed bar dog frugt, og i foråret 1924, havde Hubbard ikke kun optjent imponerende 21 duelighedstegn, men havde ført hans Troop 10 til sejr i Washington Post sponsoreret konkurrence til forfremmelse af spejdere. Som anerkendelse, fungerede han dernæst som en af fire Washington unge til at repræsentere spejderarbejde på Presidential Celebration of National Boy’s Week. Det var en ikke ubetydelig ære, især i lyset af Calvin Coolidges meget stor interesse i spejderbevægelsen.

Men den reelle anerkendelse af sæsonen kom præcis fem dage senere, to uger efter hans 13 års fødselsdag blev L. Ron Hubbard udnævnt til landets yngste Eagle Scout. Det var en præstation, der ikke ville blive glemt. (Trods alt opnåede kun omkring tre tusind drenge deres Eagle Scout status det pågældende år.) Og som spejderbevægelsens grundlægger Robert Baden-Powell havde haft til hensigt, nævnte Hubbard senere at uddannelsen i spejderbevægelsen havde ført ham sikkert igennem 2. Verdenskrig.