L. RON HUBBARD | BIOGRAFISK PORTRÆT
Rehabilitering
af kriminelle
Også dette program er enestående. På samme måde som Narconon er det ikke baseret på stoffer og straffeforanstaltninger, men henvender sig til det Hubbard beskrev som den grundlæggende godhed i alle mennesker. Hvis en sådan fremgangsmåde synes tvivlsom blandt forhærdede kriminelle, så taler resultaterne for sig selv. Med hovedkvarter i Los Angeles kører Criminon-programmer i mere end 2.000 fængsler og straffeanstalter i 35 stater. Indtil nu har mere end 100.000 fanger succesfuldt deltaget i programmerne og er gået i gang med nye, kriminalitetsfrie liv uden de sædvanlige tilbagefald.
Alene i ét ungdomsprogram, hvor 80 procent af de unge lovovertrædere rutinemæssigt blev arresteret igen, vendte et Criminon program tendensen fuldstændigt. Det vil sige, at 90 procent af dem, der færdiggjorde Vejen til lykke kurset blev ikke arresteret igen. Som kommentar til en så enestående succes udtalte den ledende officer for prøveløsladelser i Butler amts ungdomsret i Greenville, Alabama, Daniel O. Black: ”Det ungdomsretslige system har hårdt brug for et brugbart, samfundsbaseret første-trins program. Vejen til lykke opfylder dette behov. Vi starter med det grundlæggende: Et godt moralsk fundament, baseret på ærlighed, integritet og tillid; det vil sige Vejen til lykke.”
Det er også essensen af, hvad L. Ron Hubbard stod for i humanismens navn. Sandt nok står verden over for en moralsk, kriminel og biokemisk krise af en størrelsesorden, verden aldrig før har set. Det er også sandt, at årlige statistikker forudser, at vi går en endnu mere trøstesløs tid i møde. Men på trods af alle dets mangler, voldelig adfærd og degradering, er mennesket ikke desto mindre godt, erklærede Hubbard og tilføjede: ”Hvor end mennesket stræber, hvor end det arbejder, hvad end det gør, vil det gode, som mennesket gør altid opveje det onde.”